Kan hypnose fjerne angst?
Grunden til at jeg har så god succes med at hjælpe mine klienter med at blive fri fra angst er, at jeg både anvender Avanceret Hypnose og NLP. På den måde kan hjælpe både dit bevidste sind og dit ubevidste sind med at skabe nye forståelser.
Mange klienter fortæller mig, at de ikke kan forstå bevidst, at de bliver angste, da der ikke er nogen fare på færde i de situationer, hvor de oplever angst eller angstanfald. Andre fortæller f.eks., at de ikke kan lide at være i fokus eller er bange for at dumme sig.
Angst kan have flere former, da det kan vise sig som angsten for at miste, angstanfald, angst for døden, angst for smerter eller sygdomme, der kan komme tilbage, eksamensangst, angsten for at flyve og endda angsten for angsten mm.
Men uanset, så kan hypnoseterapi og NLP være rigtig gode redskaber til at skabe en forandring, da jeg med hypnoseteknikkerne kan finde frem til årsagen eller de ubevidste overbevisninger, som har skabt angsten. Dermed kan vi ændre overbevisningerne eller ændre din forståelse af de begivenheder, som har præget dig før.
Vi kan ikke ændre vores fortid, men vi kan ændre, hvordan vi tænker, og hvad vi føler omkring den.
Det er dog ikke altid nødvendigt at finde frem til den begivenhed, som har sået spiren til angsten. For nogle mennesker er det nok at ændre deres forestillinger om fremtiden netop vha. hypnose og NLP.