Hvem kan have glæde af NLP?
Alle, der har lyst til at vokse personligt. Alle, der har lyst til at opleve sig selv, omgivelserne og livet på en mere rummelig og positiv måde. Fri for begrænsende følelser og med større livskvalitet.
Hvorfor bruge NLP?
NLP er en blid, naturlig og effektiv form for psykologisk terapi, som gør at din personlige udvikling foregår i et tempo og på en måde som passer til dig.
Hvordan virker det?
NLP handler om, at vi alle sammen opfatter virkeligheden forskelligt. Det vil sige, at det snarere er vores opfattelse af virkeligheden, der har betydning for, hvordan vi fungerer end virkeligheden selv.
Et eksempel er edderkoppefobien: Efter jeg har hjulpet et menneske af med fobien, så er edderkoppen, der jo stadig – den har ikke ændret sig. Men det har til gengæld personens opfattelse af edderkoppen og det gør hele forskellen.
Ved hjælp af blide og effektive NLP værktøjer kan vi justere vores tankemønstre; måde at opfatte virkeligheden omkring os på og dermed kan vi udnytte vores fulde potentiale. Der frigives energi til at opleve verden mere positivt og med større rummelighed, så vi opnår større livsglæde og livskvalitet.
Ser du muligheder eller begrænsninger?
I løbet af vores opvækst og liv skaber vi en masse overbevisninger, værdier og erfaringer.
Som tiden går kan disse oplevelser og erfaringer blive til en overbevisning, som ikke længere støtter os selv eller vores omgivelser. I stedet fungerer den som en blokering eller begrænsning, der bremser os i vores liv.
Symptomerne kan være nedtrykthed, angst, forvirring, hovedpine, søvnløshed, mangel på selvtillid, lavt selvværd eller eksamensskræk. Ved hjælp af effektive NLP-værktøjer er det muligt at opdatere vores tankemønstre; fjerne vores begrænsninger og på den måde frigive positiv energi. Ved hjælp af denne metode får du fokus på mulighederne i livet.